Agustin

.. r kendte alle krfter, som p et givet tidspunkt virker i naturen, og den jeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf universet bestr, ville, forudsat at hans intellekt var tilstrkkelig strkt til at analysere alle disse data, vre i stand til at sammenfatte bevgelsen af de strste legemer og de mindste atomer i verden i een eneste formel. For ham ville intet vre usikkert, bde fortid og fremtid ville vre nrvrende for hans jne… At Laplaces i denne sammenhng leder efter beviser p et sdant vsens eksistens, til verifikation af naturdeterminismen er her underordnet. Pointen er, at denne samme beskrivelse kan anvendes om Augustins Gud. Godt nok har Augustin ikke tnkt p at Gud kunne have kendt alle krfter, da begrebet frst indfres med Newton.

Han har derimod ment at Gud kender alles viljer, og samtidig kan overskue bde fortid og fremtid, hvilket godt nok ikke direkte implicere den omgivne natur. Idet alting dog er underlagt Gud og emanationen fra Gud, mener jeg dog at Augustin bevger sig meget tt p en teologisk determinisme. Har man frst accepteret Guds eksistens, er han som altings garant vel ogs sandsynlig nok. Enhver troende kan i og for sig godt hvde Guds eksistens, og sige at Gud ikke behver beviser, men hvis dette blot stdigt hvdes uden at forsge at argumentere herfor, falder enhver diskussion hurtigt til jorden. Dette kan Augustin nppe beskyldes for.

Alt, uden undtagelse, er afhngigt af Gud. Gud har skabt verden, Gud ved i hvilken verden som helhed gr, Gud har indvirkning p hvert enkelt menneske etc. Han skabte ud af intet og af sin egen absolutte frie vilje. Gud er absolut fuldkommen af samme rsager som den ene der forklaredes under nyplatonismen. Der kan intet konkret siges om Guds egenskaber, og dog at han m besidde alle tnkelige. Fra Gud strmmer en potentialitet til altings vren (Haystrup 1989: 210).

Eller sagt p en anden mde. Fra Gud strmmer et lys der oplyser menneskets sjl. Denne illuminationslre (jf. Platons hulelignelse) implicere alle aspekter af kosmos, bl.a. eksistens, erkendelse og den moralske orden med de menneskelige vrdier. M.h.t. disse skelner Augustin skarpt mellem n enkelt intrinsisk vrdi, det eneste gode i sig selv (Gud), og s en rkke ekstrinsiske vrdier der fungerer som midler til at opn mlet (Horn 1995: 140). Igen ses det her hvordan dele af Augustins filosofi hele tiden vender tilbage til rdderne (Platons skuen af det godes ide).

Man kan udfra Gud som eneste vrdi i sig selv, det eneste ubetinget gode, altings garant etc. og ved hjlp af bde platonismens og nyplatonismens hierarki af det vrende, udlede det ondes karakter. Hvad er det onde, og hvor kommer det fra? verst er Gud med ubetinget godhed i vren. Herfra mistes godhed i vren hierarkisk ned mod den materielle natur. Mennesket er placeret over den omgivne natur, da vi har vores rationelle sjl, hvilket gr at vi mere end blot holder os i live rent fysisk. Vi reflekterer og gr ydermere brug af vores fornuft. Men alt skabt er qua skabt ufuldkomment, derfor ogs mennesket.

Hvorfor har Gud ikke blot valgt at skabe mennesket fuldkomment, og dermed sikre at vi altid var rettet mod Gud? For det frste kunne et argument f.eks. lyde: Det er bedre at skabe med muligheden for at noget kan blive godt ved en forandring, end at alting er godt fra starten. Dette beviser Guds almagt. Et andet argument baseret p Augustins moralfilosofi er flgende: det er bedre hvis mennesket skal vlge det gode, fremfor i blinde at gre det gode. Til dette forml gr vi brug at vores fornuft. Denne er ikke en universel fornuft, men en individuel (Haystrup 1989: 210), hvor Gud kender viljen (som jeg betragter som en del at fornuften!).

Mennesket kan alts ville, modsat den laverestende natur. Denne egenskab til at kunne ville er (selvflgeligt!) ogs n af Guds ndesgaver og dermed et gode (Haystrup 1989: 225). Igen kan man s sprge: nr valgmuligheder er givet at Gud, vil vi s ikke altid det gode? Men nej. Og vi mennesker er ufuldkomne vlger vi ikke altid rigtigt. Mennesket er alts i realiteten givet den frie vilje der, ptrods at dens gode herkomst, samtidig giver os muligheden for at synde.

I og med at synden plejes i tilflde at et forkert valg er det at synde alts menneskets egen avl (Haystrup 1989:230). Nr jeg taler om at pleje synden, hnger dette sammen med at vi mennesker jo egentligt ,iflge kristen tro, er bundet at arvesynden, og ikke selv kan fravriste os denne, men at vi afhnger at Guds nde. Vi plejer derfor synden ved ikke hele tiden at rette os mod Gud. Augustins frihedsbegreb Angende vores valg opererer Augustin med to opfattelser at den frie vilje, der trffer valget. Den frste form som Augustin kalder liberum arbitrium (Haystrup 1989: 269)er et valg mellem mere materielle prferencer. Dette er ikke en virkelig vrdifuld fri vilje, men mske nok den form for frihed man i det daglige oftest mder.

Den anden frihed, kaldet libertas (Haystrup 1989: 270) er friheden til at vlge det gudsgivne gode, alts en ubegrnset frihed. Man kan sige at dette er den mest filosofisk interessante frihed, da dette er frihedens egentlige vsenskerne. Med disse to opfattelser formr Augustin at kde den ndesgivne libertas sammen med friheden ved at vlge efter materielle prferencer. Selvom den frie vilje er et gode, givet os af Gud, skal vi stadigt vlge mellem hvilke vrdier vi nsker mest. F.eks. de jordiske glder, som i en Augustinsk kristen henseende er kortsigtede, hvis disse betyder at vores tanker er rettet mod andet end Gud.

Hvorvidt enten det ene eller andet gres, alts hvorvidt enten liberum arbitrium eller libertas rder, afhnger af individets sindelag. Menneskets bedste valg er selvflgeligt hvis libertas vlger det gode, men liberum arbitrium kan i realiteten overvinde libertas. Dette er hvis ydre omstndigheder har meget stor indvirkning p den enkeltes sindelag. Hvorvidt det rette sindelag opns, fremgr ikke (Haystrup 1989: 280). Er der f.eks. pkrvet den rette uddannelse, evt.

Bibellsning, der gr at man til enhver tid vil kunne overskue handlingssituationer, og derefter vlge rigtigt. Og ydermere hvorvidt den enkelte er i stand til rent faktisk at erkende om man er tilstrkkeligt rettet mod Gud, til at libertas rder,og man derfor vlger det gode. Libertas kommer som en nde fra Gud, men denne gives vel kun, hvis man har gjort sig fortjent. Umiddelbart hnger teorien, for mig at se, ikke helt sammen. Hvis man sammenligner med Augustins politiske filosofi, vil man kunne se hvorfor.

Han forestiller sig to lag i samfundet. Der er den gruppe borgere, hvis krlighed er rettet mod Gud og som tilhrer hvad han kalder Civitas Dei. Det andet lag, har deres krlighed rettet mod andet end Gud, de tilhrer Civitas Terrena. De frste er de frelste, de andre fortabte. Hvem der er det ene eller andet ved dog kun Gud. Her ved den enkelte ikke hvad der er tiltnkt ham/ hende (eller rettere der kan jo ikke vre tiltnkt noget p forhnd, da Augustin bengter determinismen.

Gud ved dog p forhnd, p.g.a. tidsoverskuelsen.). Der er her ikke s meget at erkende. Den enkelte kan kun hbe det bedste! I den ovenstende handlingssituation virker det som om at sjlen vil kunne komme i konflikt med sig selv. Hvis man normalt er rettet mod Gud, men i en given situation er strkt pvirket af ydre omstndigheder, vil sjlen da blot prioritere hvilken frihed den vil anvende? Hvis man nu tnker dette sammen med de to samfundslag, kunne det mske tnkes at de der tilhrer Civitas Dei er dem hvor libertas vil rde, og for Civitas Terrena liberum arbitrium.

Men s ville der jo ikke vre brug for at tale om at den ene form for frihed fremfor den anden ville rde i den enkelte. S burde der jo bare vre to To slags frihed, tilhrende hver gruppe af samfundslag. Augustins opfattelse af den frie vilje Kontrakausal- eller handlefrihed? Under afsnittene omhandlende den frie vilje vs. determinismen, fremlgger jeg ligeledes to frihedsbegreber. Den kontrakausale frihed og handlefriheden. Hvorledes forholder Augustin sig nu til disse to? For at kunne besvare dette sprgsml, som jeg finder er nglen til forstelsen af Augustins opfattelse af den frie vilje, er det frst ndvendigt at forsge at redegre for hvordan han kder indeterminismen sammen med Guds forudviden.

Alts at Gud kan overskue bde fortid og fremtid, og ydermere kender vores vilje der trffer et valg i en handlingssituation. Man kan jo sagtens forestille sig, at Gud ved hvad der vil ske i fremtiden, uden at han har bestemt dette. Heri er der egentligt ikke noget problem, men idet at alting strmmer ud fra Gud og idet at libertas er en ndesgave er der s ikke et snrt af determinisme? Som jeg ligeledes stillede sprgsmlet under beskrivelsen af liberum arbitrium og libertas, m Gud da p en eller mde bestemme hvem der skal styres af libertas, og til hvilke tidspunkter. Hvis nogle besidder libertas konstant vil de altid vlge det gudsgivne gode, vel at mrke hvis de ikke pvirkes af strke ydre omstndigheder. Hvorvidt dette kan undgs, grunder p hvad der skal til for at sindelaget holder stand mod de ydre pvirkninger.

P en eller anden mde m dette vre dog alligevel vre fuldstndigt tilfldigt. Hvis enkelte overhovedet ikke kunne komme i konflikt mellem det gudsgivne gode og de materielle goder, var vedkommene vel determineret til altid at ville det frste, og hermed at libertas altid ville rde. Denne mulighed m derfor afskrives. Libertas m rde tilfldigt, i den forstand at den styrer i nogle situationer for nogle mennesker, men ikke ndvendigvis for de samme mennesker i andre lignende situationer. Liberum arbitrium som stammer fra materielle prferencer er dog ikke direkte forrsaget af Gud, men af menneskets vrangvendte sindelag (Haystrup 1989: 247). Er dette s ikke begrundelsen for at determinismen kan undgs? Da det ikke er helt klart for mig, hvordan sindelaget pvirkes til at prioritere ved en konflikt mellem de to former for frie vilje, m det umiddelbart vre med liberum arbitrium at indeterminismen kan bibeholdes Nuvel, dette kan vel ogs med lidt god vilje accepteres, slnge der er tale om disse to forskellige former af vsensforskellig herkomst.

I Trond Berg Eriksens fremlggelse af Augustins opfattelse af den frie vilje ligger der dog yderligere problemer gemt. Her fremsttes teorier om frihedens gradueringer (hvilket der jo ogs er med de to fromtalte former med henholdsvis den gte frihed og pseudofrihed), men nu indfres der ogs en form for tvang for at den gte frihed kan opns. Berg Eriksen skriver: Den frieste er den som flger de ti bud uten kunne handle annerledes og at menneskets vilje er friest nr den faller sammen med Guds vilje (Berg Eriksen 1985: 216). Med det andet udsagn er der ikke bare frihed eller ej, men ogs at Gud har en vilje der leder mennesket. Flges denne retning opnr mennesket den strste frihed. At opn den strste frihed kan dog stadig forklares som den der har krligheden rettet mod Gud, men sammen med det frste udsagn er der ligeledes sat klausulen, at man ikke kunne handle anderledes.

Ikke at kunne handle anderledes udelukker da enhver form for for frit valg. Dette er selvom det er de ti bud der ikke kan gres andet end at flge. D.v.s. at flges de ti bud til punkt og prikke uden at kunne handle anderledes, opns den ubegrnsede frihed. Her kontradikterer dette udsagn Augustins valg mellem liberum arbitrium og libertas, hvor der vel nrmest er tale om en prvelse p hvorvidt man vlger p grund af den ene eller anden form for frihed.

For Berg Eriksen er det sledes at flges de ti bud, uden at kunne handle anderledes, hvilket ville kunne vre hvis libertas rdede ville liberum arbitrium end ikke blive bragt p banen. Man ville undg konflikten, men for mig at se ikke determinismen. Hvorvidt s Berg Eriksen udlgger Augustin fejlagtigt, om Augustin har huller i sine teorier, eller om hvorvidt de ovenstende problemer skyldes mit intellekts begrnsninger, er jeg ikke i stand til selv at svare p, p baggrund af de lste lrebger. Jeg kan dog ikke gre andet end at tage udgangspunkt i at Augustin slet og ret bengter determinismen og hvder den frie vilje. Jeg vil nu prve at se p de tre (under afsnittet frihedsbegrebet) omtalte teorier for determinismen og den frie vilje, anvendt p Augustins opfattelse. Den frste teori, necessarianismen kan med det samme afskrives, da den jo hvder en streng determinisme og flgelig ingen fri vilje. Den anden, libertarianismen er straks lidt mere interessant.

Viljens frihed hvdes, hvilket medfrer indeterminismen. Dette er jo i og for sig hvad Augustin gr! Igen lber man dog ind i problemet med at kombinere Guds vilje, hans overskuen af fortid og fremtid, friheden til at vlge det gode ved hjlp af libertas med den kontrakausale frihed som libertarianismen er baseret p. Den kontrakausale frihed fordrer jo, at man til enhver tid kunne have handlet anderledes, hvilket jeg ikke mener er muligt iflge Berg Eriksen kunne s ikke den tredie teori, reconcilismen anvendes om Augustins teori? Men igen nej! Den hvder jo at determinismen er fuldt forenelig med den frie vilje, da der med frihed menes handlefrihed, eller friheden fra tvang. Igen m jeg her vende tilbage til Berg Eriksens beskrivelse angende Guds vilje. P trods af ovenstende formr Augustin jo alligevel at hve sig op over den diskussion, man normalt ville drage hans teorier ind i.

Han hvder viljens frihed og bengter determinismen. Konklusion Nr jeg har forsgt at anvende de tre teorier om Augustin, er det udfra den tanke at de danner et godt sammenligningsgrundlag. Jeg kunne ogs have valgt at redegre for hans teorier udelukkende p baggrund af hans egne formuleringer. P trods af at libertarianismen ogs har sine problemer med at kunne anvendes om Augustins teorier, er denne dog for mig at se, den mest nrliggende isme, hvis en sdan skulle tilskrives Augustin. Som jeg flere gange har ppeget, lber jeg konstant ind i problemer med at kombinere Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje.

For mig at se underbygges min tvivl yderligere af hvad Haystrup skriver. Det er viljens retning, Gud forudbestemmer, viljens anvendelse foreskriver han ikke, men han forudser den (Haystrup 1989: 203). Jeg har tidligere nvnt at Augustin bevger sig tt opad deterministiske tanker. Udover at det her ville vre en teologisk determinisme, er det altid svrt at analysere og verificere teorier der er baseret p et gudsbegreb. Hvordan verificerer man Guds eksistens? Der er gennem historien givet forskellige bud, men alle grunder altid p hvorvidt nogle grundliggende postulater accepteres. Guds vilje og forudviden om menneskets valg, med Augustins opfattelse af den frie vilje.

For mig at se underbygges min tvivl yderl Bibliography spasser.